Dun Morogh · Efter fem-seks måneders rejse
Jeg har nu tilbragt de sidste måneder med at rejse gennem Dun Morogh – et land, jeg kender, men som alligevel har vist mig nye sider, nu hvor jeg ser det med en opdagelsesrejsendes øjne og ikke som en soldat.
Min rejse begyndte i Anvilmar, hvor jeg har haft mit hjem siden afskeden med Stormpike Guard. Det var et godt sted at finde ro, samle tankerne og gøre de første forberedelser til et nyt liv.
Derfra drog jeg nordpå gennem Chill Breeze Valley, hvor de kolde vinde stadig bider hårdt, men hvor landskabet er både barskt og smukt. I Brewnall Village mødte jeg flittige folk, der – trods den evige sne – altid har tid til en snak og en varm bryg.
Videre gik turen til Iceflow Lake, hvor isen lå tyk og stille. Et sted, der indbød til eftertanke. Her brugte jeg flere dage på jagt og på at lære mit udstyr grundigere at kende.
Til sidst nåede jeg Kharanos – og det var godt at være hjemme. Min familie tog imod mig med åbne arme, og jeg har tilbragt en længere tid her, hvor jeg har hjulpet indbyggerne med alt fra at rydde stier til at holde uvelkomne trolde og ulve væk fra området.
Tiden her har givet mig mere end blot styrke og erfaring. Jeg har fået styr på mine færdigheder, forbedret mit udstyr og nået level 9. Vigtigere endnu har jeg genvundet følelsen af at høre til – ikke som soldat, men som eventyrer.
Nu er forberedelserne ved at være på plads. Snart forlader jeg Kharanos og sætter kurs mod nye egne.
Dun Morogh vil altid være mit hjem, men verden kalder, og der er meget endnu, der skal udforskes.
— Bromli Stonehide